Nyheder
Optagelse af nye medlemmer |
| Skrevet af Slagelse Garden (admin) den 16.02.2009 |
Er du mellem 9 og 25 år, og kunne du tænke dig at lære at spille musik og samtidig få en masse nye venner og spændende oplevelser? Så er Slagelse Garden lige noget for dig!
Vi holder optagelse for nye medlemmer tirsdag den 10. marts kl. 19.00 i vores lokaler på Vestre Skole.
På optagelsesaftenen vil der være mulighed for at høre en lille koncert med Garden, prøve instrumenterne, som Garden søger nye elever til, få information om undervisningen og ikke mindst høre mere om vores mange andre spændende aktiviteter.
Slagelse Garden handler om musik, venner og oplevelser.
Musikken er vores omdrejningspunkt, og med den følger muligheder for den enkelte til både at udvikle sig personligt, men også at være en del af et fantastisk fællesskab.
Slagelse Garden er kendt for sit kammeratskab, og vi er stolte af at kunne sige, at vi har været bindeled for mange venskaber gennem tiden.
Vi lægger stor vægt på det sociale samvær, og hos os får du mange spændende oplevelser: rejser til udlandet, konkurrencer og stævner, weekendture og fester med vores gardervenner rundt omkring i Danmark – der er altid fart på og noget at glæde sig til!
Til nyhedsoversigt

