Nyheder
Slagelse Garden har modtaget støtte fra Danske Banks lokale initiativpulje |
| Skrevet af Slagelse Garden (admin) den 25.08.2008 |
Slagelse Garden har søgt og fået bevilget støtte fra Danske Banks lokale initiativpulje. Formålet
med støtten var at kunne erhverve nye trommekasser, 12 små og 2 store, idet de gamle var nærmest ubrugelige efter mange års flittig brug.
Filialdirektør Erik Schultz udtaler, at initiativpuljen har til formål økonomisk at støtte lokale små og store projektere. Der kan søges støtte til konkrete formål i lokalsamfundet. Puljen kan søges to gange årligt på et beløb mellem 5.000 og 75.000 kr. Den næste ansøgningsfrist er 1. oktober. Tidligere modtagere er for 2006 Dyhrs Skole, Gerlev Idrætshøjskole og Foreningen Sansefestival, og for 2007 Slagelse Volleyballklub af 1973.
På billedet ses en del af Slagelse Garden: Tobias, Morten W., Anja, Maria, Anders, Peter, Anna, Rune, Asker og Troels sammen med en del af de nye trommekasser. Det er sekretær i Garden Susan Kryger, der får overrakt checken af filialdirektør Erik Schultz. Endvidere er Helle Madsen og Ole Nielsen med.
Lige efter overrækkelsen tog hele Slagelse Garden for at spille til Vemmelev By Night. Lørdag
og søndag drog de til Vordingborg, for at deltage i et stort garderstævne med andre garder fra det meste af landet. Weekenden før var Slagelse Garden atter med til den årlige sommerfest på
Andersvænge, hvor beboerne ser frem til Gardens optræden. Efter dette arrangement drog man
videre til Fuglebjerg til den årlige byfest, hvor de også er et tilbagevendende indslag, både lørdag og søndag.
Selv om den travle garde er velspillende for tiden, optager den stadig nye medlemmer. Tirsdag
den 2. september kl. 19.00 er det således indskrivning af nye elever i Gardens lokaler på Vestre
Skole. Her vil man kunne høre såvel tambourkorpset som orkestret spille, og Gardens lærere
bestyrelsesmedlemmer vil fortælle om det at være garder.

Til nyhedsoversigt

