Nyheder

Slagelse Garden søger en tovholder/redaktør til et nyt elektronisk medlemsblad

Aktive Nyheder
Skrevet af Slagelse Garden (admin) den 01.11.2010

Del på Facebook

Slagelse Garden søger en tovholder/redaktør til et nyt elektronisk medlemsblad

- Er det dig?
 
      Har du tid og lyst til at være tovholder/redaktør på Slagelse Gardens nye elektroniske medlemsblad?
 
      Vil du stå i spidsen for et bladudvalg, som skal fortælle de gode, sjove og spændende historier om livet i Slagelse Garden?
 
      Har du overblik og kan samle trådene og sikre, at deadline bliver overholdt?
 
Så er det lige dig, vi har brug for!
 
 
I Slagelse Garden har vi besluttet at lancere et nyt elektronisk baseret medlemsblad. Derfor søger vi en person, som kunne tænke sig at være tovholder på det.
 
Vi forestiller os, at du – sammen med et nedsat bladudvalg – skal finde og skrive om de gode historier, sjove oplevelser og kommende begivenheder i Garden samt indsamle andre spændende input fra gardere og øvrige personer omkring Garden.
 
Som tovholder/redaktør på det nye medlemsblad skal du samle trådene og holde styr på processen, så deadline for de løbende bladudsendelser overholdes.
 
Da bladet skal opbygges fra bunden, skal du i første omgang være med i processen omkring selve udviklingen af bladet (herunder sammensætning af et bladudvalg blandt garderne).
 
Løbende er du med i processen, når en ny udgave af bladet skal udgives (herunder at sikre at der er materiale til den pågældende udgivelse). Vi stiller ingen særlige krav til dine kvalifikationer – det vigtigste er, at du er engageret og har tid til opgaven samt interesse for Slagelse Garden som fritidsinteresse. 
 
Hvis du synes, opgaven som tovholder/redaktør på Slagelse Gardens nye medlemsblad lyder spændende, eller hvis du har spørgsmål til opgaven, hører vi gerne fra dig snarest – og senest den 30. november. Du kan kontakte Gardens formand Jacob Frederiksen på
tlf. 40 10 53 18, e-mail: info@slagelsegarden.dk.
 
 
Med venlig hilsen
 
Slagelse Gardens Bestyrelse

Til nyhedsoversigt